fredag den 16. marts 2012

Jensens bøfhus og koncert med Aura Dione




  


Hej alle sammen! Her er lige som lovet nogle billeder fra koncerten i går. Det var vildt godt og hyggeligt. Vi var 7 tøser i alt, der tog ind og spiste på Jensens bøfhus og bagefter var til Aura koncert. To af pigerne og mig tog ind til Herning lidt tidligere for at shoppe, inden vi skulle spise. Jeg fik godt nok ikke købt noget, men det var rigtig hyggeligt! Da klokken nærmede sig 17.00 skulle vi mødes på Jensens. Hold da op hvor det smagte fantastisk!!!! Klokken 19.00 begyndte vi at gå, ned mod fermaten. Da vi kom ind, kunne vi stille os helt foran, så det vare bare perfekt. Noah skulle jo opvarme og begyndte at spille kl. 20.00, de spillede 4 numre. Jeg skal virkelig købe deres album, når den kommer ud i butikkerne. Eeeeeeeelsker virkelig dem og deres musik. Inden koncerten havde jeg kun hørt en sang med dem, men allerede der var jeg bare solgt. Ca. kvart i 9, begyndte Aura at spille. Hun var virkelig god live og har bare den mest fantastiske stemme. Elskede bare den måde hun stod på scenen og havde sit publikum med sig. Jeg kunne også godt lide hendes tøj, fordi hun havde en sølv glimmer kjole på og ind imellem sangene skiftede hun smykker. I kan også se at på en af billederne har hun et papegøje smykke på, og på et andet har hun et ulve smykke på. Elskede virkelig det tøj hun havde på under koncerten. Hun kom på et tidspunkt ned blandt publikum og stod så der og sang lidt. Det var virkelig pengene værd og er helt sikker på, at det er noget, jeg vil gøre igen engang. Der var ikke en dårlig ting at sige om koncerten, alt i alt var det bare super perfekt! Kan faktisk stadig ikke rigtig forstå, at jeg har set Noah og Aura. Det er vildt underligt, at man har set dem så mange gange på billeder, og nu har man rent faktisk set dem. Ville virkelig ønske det hele ikke allerede var overstået, fordi det var en ekstrem hyggelig aften. Håber virkelig snart jeg kan komme til det igen, for det var såååå godt.

Håber i alle sammen får en god weekend!

Kram Anette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar