torsdag den 6. februar 2014

Find that girl - The boy band project ♥


Hejsa skønne læsere!

Sidder ligenu og laver aflevering. Det hænger langt ud af halsen på mig, har både en dansk og en fysik aflevering til imorgen, og jeg er SÅ bagud. Glæder mig bare så meget til imorgen, når de er sendt og jeg har vinterferieeeeee.

I bliver simpelthen nødt til at høre den her sang! Jeg går og hører den hele tiden om og om igen. Elsker den virkelig. Det er så skide god, at jeg ikke kan forklare det. Den er virkelig sød, og har et rigtig godt omkvæd. Så er det da også lige et plus, at drengene ikke er helt grimme. Kan ikke forklare det, bare hør den for jeres egen skyld!

Men jeg må nok hellere komme tilbage til de skide afleveringer........ 

- Anette

onsdag den 5. februar 2014

En hyggelig tur i Randers regnskov

De søde tøser sover på vej til Randers.
Endelig fremme ved Randers Regnskov Tropical Zoo.
Vi fandt Nemo!
De ekstremt flotte pilegiftfrøer. Virkelig flot farve.!
Vi stod og ventede 2 minutter, fordi det lignede de ville begynde at parrer.
Det gjorde de desværre bare ikke.
En lille abekat, den hoppede bare rundt fra gren til gren.
Åhhh odderne var slet ikke til at stå for.
Hahahahah fuglen kunne ikke lade søde Camillas snørrebånd være.
Det kan man da godt forstå.!
Det var virkelig så sjovt, den fulgte bare efter os over det hele.
Fire fantastiske tøser! Fra venstre Camilla, Charlotte, Camilla og Sofie.
Vi udforskede regnskoven sammen.
To helt igennem fantastiske tøser! Fra venstre Ribs, Charlie og mig.
De gør hverdagen til en fest.!
Hej læsere! 

I dag har jeg været i Randers Regnskov på studieretnings dag eller form for sammenrystnings tur. Inde på gymnasiet går jeg på en naturvidenskabelig linje. Jeg har været meget i tvivl om, det var det rigtige valg for mig, eller om jeg skulle vælge den samfundsfaglige linje istedet. I dag er jeg nu rigtig glad for det, fordi jeg går i klasse med en hel masse skønne tøser (selvom jeg virkelig godt kunne bruge nogle drenge hihi).

Vi skulle møde kl. 8.05 til fælles morgenmad på skolen, så det var allerede her en virkelig god start på dagen. Da klokken nærmede sig 8.30, gik vi ud i bussen som skulle køre os til Randers. Da alle var kommet i bussen og vi var begyndte at køre, stopper buschaufføren pludselig op og vi kan se at to fra klassen spæner ind på skolen, og vi aner ikke hvorfor. Det viser sig så at vores lærer er "faldt ud af bussen". Jeg ved godt det lyder totalt åndsvagt, men på en eller anden måde fik hun så altså vredet om på sin fod, og hun kunne ikke tage med os. Så sidder vi i ca. 10 min. og krydser fingre for at vi bare kunne få fri resten af dagen. Vi ser så, at der kommer en mandlig lærer gående, som så skal med istedet, men er glad for at vi kom af sted, fordi det var virkelig en hyggelig dag! 

Da vi ankommer til regnskoven skal vi have undervisning af en guide. Han fortalte om regnskoven og viste nogle dyr vi kunne røre ved, hvis vi havde lyst. Så viste han os lidt rundt, og efterfølgende fik vi lov til selv at gå rundt,  indtil vi skulle hjem. En del fra klassen tog på McDonald's, som lå lige overfor. Derefter tog mig og 4 andre tøser rundt og kiggede inde i kupplerne. Det var virkelig bare skide hyggeligt! Vi havde det virkelig så sjovt, og kunne ikke have forestillet mig at "udforske" regnskoven med nogen andre end dem. På vej hjem i bussen grinede jeg så meget, at jeg næsten tissede i bukserne. De andre i bussen hadede sikkert mig og min veninde, men jeg havde det så sjovt!!

Ligenu sidder jeg og ser Paradise Hotel sæson 10. Det startede mandag i sidste uge, så det er afsnit 7. Indtil videre synes jeg, at det er meget godt. Jeg ser det ALTID sammen med min mor. Det er så hyggeligt og vil ikke se det med nogen anden end hende. Jeg tror vi ser det, fordi det er så sjovt og de er så dumme at se på nogle gange. Ulven Peter fra sæson 6 lillebror er med, og hold da fast hvor de ligner hinanden og snakker fuldstændig ens. Jeg tror, jeg begyndte at se Paradise da det var sæsonen med Peter, så det er den 5. sæson jeg ser. Det er nu meget sjovt, at se synes jeg.

Tror ikke der er så meget at sige. Håber i alle sammen har haft en god dag, det har jeg i hvert fald. Godnat, sov godt og drøm sødt derude!

- Kys Anette

tirsdag den 4. februar 2014

Ved ikke hvordan jeg kom tilbage - nyt kapitel



Hej Bloggen. Jeg aner slet ikke, hvordan jeg lige pludselig kom ind på bloggen igen. Da jeg begyndte at kigge alle mine gamle indlæg igennem igen, fik jeg lige pludselig lysten til at blogge tilbage igen. Så jeg vil ligeså stille starte op igen med at blogge. Grunden til jeg nok stoppede med at blogge, var fordi jeg tror, jeg kørte lidt sur i det. Jeg havde for mange ting igang på bloggen på en gang, som jeg ikke kunne nå og til sidst bloggede jeg ikke, fordi jeg synes det var sjovt, men fordi jeg følte jeg var nødt til det. I sidste ende var det nok også den rigtige beslutning at stoppe, fordi nu har jeg jo fået lysten tilbage.
Tænk at der er gået over et år siden, jeg sidst har blogget. Jeg er blevet meget ældre og der er virkelig sket utrolig meget på den tid. Jeg kan sikkert ikke huske alt det jeg har skrevet i de tidligere indlæg, så nedenunder vil jeg lige komme med en opdatering om, hvad jeg går og laver, og hvad der ellers er interessant at vide om mig. Det bliver måske en personbeskrivelse all from the scratch, men jeg har tænkt mig at begynde helt på en frisk, derfor har jeg også ændret bloggens navn fra "Between heaven and earth" til "Life of an almost ordinary girl". Jeg vil også en af de løbende dage ændret layoutet. Jeg vil blogge om alt mellem himmel og jord. Bloggen er for min skyld, for at jeg har en sted, hvor jeg kan få læsset alle mine rigtig rigtig mange tanker ned. Så håber i har lyst til at læse med.
Jeg er en pige på 17 år, som elsker at være sammen med min familie og venner mere en noget andet. Noget af det bedste jeg ved er, at grine helt til jeg få ondt i maven. Mange vil nok sige jeg ikke er helt normal og det er jeg måske heller ikke? Jeg er utrolig genert, hvilket er noget af det jeg godt kan synes er irriterende. Når jeg møder ham jeg godt kan lide, skal jeg altid begynde at ryste og blive knaldrød i hovedet, men sådan er det jo at være "teenager". Men jeg kan nu også virkelig godt lide at fyre godt op for en god fest, og fyrer den af på dansegulvet! 
I min fritid danser jeg 1-2 gange om ugen. Jeg danser på et elite hold hver mandag og har gjort det i cirka et års tid. Jeg startede, fordi jeg fortalte til min bedste veninde, at jeg virkelig bare elsker at danse. Hendes mor ejer nemlig en danseskole. Så startede jeg, og det er jeg virkelig glad for! Så går jeg til ballet hver tirsdag, som virkelig også bare er noget af det bedste jeg ved. Var til DM i dans i weekenden og kan slet ikke finde ord for hvor meget dans betyder for mig.
Derudover spiller jeg også klaver en gang i ugen. Udover dans kan jeg virkelig ikke leve uden musik. Elsker musik!!! Det sjove er at når det kommer til musik, kan jeg ALDRIG forklarer hvad jeg føler når jeg hører musik, og når sangen har det helt rigtige beat, kan det godt være utrolig svært at komme i kontakt med mig.
Jeg har stadig mit arbejde nede i Super Brugsen, hvor jeg bor. Her har jeg arbejdet snart tre år. Desværre har jeg kun tre måneder tilbage, da jeg bliver fyret, når jeg bliver 18!! OMG I ANER IKKE HVOR MEGET JEG GLÆDER MIG TIL JEG BLIVER 18. Jeg nyder hver dag jeg skal på arbejde, for jeg har virkelig og jeg mener VIRKELIG verdens bedste kollegaer. Men når man har været dernede så langt tid, som jeg har, så er det ikke så sært, at jeg har at helt specielt bånd til mit arbejde. Jeg er den ungarbejder, som har været dernede i længst tid, så når jeg bliver fyret, kan jeg ikke rigtig se mig arbejde noget andet sted.
Siden sidst er jeg også officielt blevet gymnasieelev og går i 1. g. Så nu er der jo også kun et par måneder til sommerferie. Synes simpelthen det her skole år er gået så stærkt. Jeg er kommet i en klasse med 25 piger og 2 drenge. Til at starte med var jeg meget skeptisk, da jeg ikke er så god til alt det der pige fnidder. Jeg har altid alle de andre steder, jeg har gået i skole "hængt ud" med drengene, men det kan jeg ikke rigtig her. Men efter at have lært alle pigerne og kende, er jeg blevet rigtig glad for det. Der er nemlig to tøser i klassen, jeg allerede har fået et helt specielt forhold til, og som jeg håber kommer til at kende resten af livet. Sidste år gik jeg jo i 10. klasse på Herning Friskole og det vil virkelig være verdens bedste skole år nogensinde.! Det var sådan en god årgang med de fedeste mennesker. Det er der aldrig noget der kan slå. Men det er virkelig også en god klasse jeg er kommet i på gym.

Xoxo Anette