tirsdag den 4. februar 2014

Ved ikke hvordan jeg kom tilbage - nyt kapitel



Hej Bloggen. Jeg aner slet ikke, hvordan jeg lige pludselig kom ind på bloggen igen. Da jeg begyndte at kigge alle mine gamle indlæg igennem igen, fik jeg lige pludselig lysten til at blogge tilbage igen. Så jeg vil ligeså stille starte op igen med at blogge. Grunden til jeg nok stoppede med at blogge, var fordi jeg tror, jeg kørte lidt sur i det. Jeg havde for mange ting igang på bloggen på en gang, som jeg ikke kunne nå og til sidst bloggede jeg ikke, fordi jeg synes det var sjovt, men fordi jeg følte jeg var nødt til det. I sidste ende var det nok også den rigtige beslutning at stoppe, fordi nu har jeg jo fået lysten tilbage.
Tænk at der er gået over et år siden, jeg sidst har blogget. Jeg er blevet meget ældre og der er virkelig sket utrolig meget på den tid. Jeg kan sikkert ikke huske alt det jeg har skrevet i de tidligere indlæg, så nedenunder vil jeg lige komme med en opdatering om, hvad jeg går og laver, og hvad der ellers er interessant at vide om mig. Det bliver måske en personbeskrivelse all from the scratch, men jeg har tænkt mig at begynde helt på en frisk, derfor har jeg også ændret bloggens navn fra "Between heaven and earth" til "Life of an almost ordinary girl". Jeg vil også en af de løbende dage ændret layoutet. Jeg vil blogge om alt mellem himmel og jord. Bloggen er for min skyld, for at jeg har en sted, hvor jeg kan få læsset alle mine rigtig rigtig mange tanker ned. Så håber i har lyst til at læse med.
Jeg er en pige på 17 år, som elsker at være sammen med min familie og venner mere en noget andet. Noget af det bedste jeg ved er, at grine helt til jeg få ondt i maven. Mange vil nok sige jeg ikke er helt normal og det er jeg måske heller ikke? Jeg er utrolig genert, hvilket er noget af det jeg godt kan synes er irriterende. Når jeg møder ham jeg godt kan lide, skal jeg altid begynde at ryste og blive knaldrød i hovedet, men sådan er det jo at være "teenager". Men jeg kan nu også virkelig godt lide at fyre godt op for en god fest, og fyrer den af på dansegulvet! 
I min fritid danser jeg 1-2 gange om ugen. Jeg danser på et elite hold hver mandag og har gjort det i cirka et års tid. Jeg startede, fordi jeg fortalte til min bedste veninde, at jeg virkelig bare elsker at danse. Hendes mor ejer nemlig en danseskole. Så startede jeg, og det er jeg virkelig glad for! Så går jeg til ballet hver tirsdag, som virkelig også bare er noget af det bedste jeg ved. Var til DM i dans i weekenden og kan slet ikke finde ord for hvor meget dans betyder for mig.
Derudover spiller jeg også klaver en gang i ugen. Udover dans kan jeg virkelig ikke leve uden musik. Elsker musik!!! Det sjove er at når det kommer til musik, kan jeg ALDRIG forklarer hvad jeg føler når jeg hører musik, og når sangen har det helt rigtige beat, kan det godt være utrolig svært at komme i kontakt med mig.
Jeg har stadig mit arbejde nede i Super Brugsen, hvor jeg bor. Her har jeg arbejdet snart tre år. Desværre har jeg kun tre måneder tilbage, da jeg bliver fyret, når jeg bliver 18!! OMG I ANER IKKE HVOR MEGET JEG GLÆDER MIG TIL JEG BLIVER 18. Jeg nyder hver dag jeg skal på arbejde, for jeg har virkelig og jeg mener VIRKELIG verdens bedste kollegaer. Men når man har været dernede så langt tid, som jeg har, så er det ikke så sært, at jeg har at helt specielt bånd til mit arbejde. Jeg er den ungarbejder, som har været dernede i længst tid, så når jeg bliver fyret, kan jeg ikke rigtig se mig arbejde noget andet sted.
Siden sidst er jeg også officielt blevet gymnasieelev og går i 1. g. Så nu er der jo også kun et par måneder til sommerferie. Synes simpelthen det her skole år er gået så stærkt. Jeg er kommet i en klasse med 25 piger og 2 drenge. Til at starte med var jeg meget skeptisk, da jeg ikke er så god til alt det der pige fnidder. Jeg har altid alle de andre steder, jeg har gået i skole "hængt ud" med drengene, men det kan jeg ikke rigtig her. Men efter at have lært alle pigerne og kende, er jeg blevet rigtig glad for det. Der er nemlig to tøser i klassen, jeg allerede har fået et helt specielt forhold til, og som jeg håber kommer til at kende resten af livet. Sidste år gik jeg jo i 10. klasse på Herning Friskole og det vil virkelig være verdens bedste skole år nogensinde.! Det var sådan en god årgang med de fedeste mennesker. Det er der aldrig noget der kan slå. Men det er virkelig også en god klasse jeg er kommet i på gym.

Xoxo Anette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar